Et bæredygtigt arbejdsliv

Faglige Forårsdage
15. – 17. maj 2023

Bæredygtig undervisning

Formålet med dagene er som altid at blive inspireret af indholdet og hinanden og udvikle vores underviserkompetencer.

Denne gang handler dagene om bæredygtighed. Vi har kaldt dagene ”Et bæredygtigt arbejdsliv”. Da vi jo er undervisere, sætter vi også fokus på bæredygtig undervisning og de pædagogiske og didaktiske greb, der kan fremelske transformativ læring. Og så skal vi også lige arbejde med fagbevægelsens historie.

I FIU er der de sidste par år blevet arbejdet på at udvikle et læringsværktøj. Intentionen er at lære af og med historien i relation til de faglige udfordringer, som de tillidsvalgte er med til at håndtere.

Program

10.00 – 12.00

Bæredygtig undervisning

v/ Suna Christensen

12.00 – 13.00

Frokost

13.15 – 15.15

Valgfrie workshops

15.30

Udflugt til Hammermøllen

19.00

Middag

07.00 – 07.45

Morgenyoga

08.45 – 09.15

Fælles start på dagen

09.30 – 12.00

Arbejdsliv i historisk lys

v/ Workz

12.00 – 13.00

Frokost og frisk luft

14.00 – 16.30

Valgfrie workshops

17.00 – 18.00

Vi synger i kor

18.30

Middag

20.30

Hygge i mødestedet

07.00 – 07.45

Morgenyoga

08.45 – 09.15

Fælles start på dagen

09.15 – 11.00

Bæredygtigt arbejdsliv

v/ Camilla Kring

11.15 – 12.00

Afslutning

12.00

Frokost og frisk luft

Workshops

Workshop 1:
Bæredygtig undervisning i praksis

v/ Suna Christensen

I denne workshop bygger Suna Christensen videre på formiddagens oplæg om bæredygtig undervisning.  Der er tid til at fordybe sig endnu mere i begrebet bæredygtig undervisning og tid til at koble det til vores undervisning af tillidsvalgte. Og så får du/I mulighed for at udvikle helt konkrete tiltag til egen undervisning.

Dine erfaringer fra undervisningen af tillidsvalgte inddrages i høj grad i workshoppen. Der zoomes ind på din praksis og hvordan et bæredygtigt perspektiv kan styrkes i din undervisning.

Suna Christensen er Antropolog, ph.d. (forskning i skoleudvikling og bæredygtig pædagogik), Psykoterapeut (oplevelses- og kropsorienteret terapi), Coach og supervisor. Hun arbejder på tværs af menneskelig-, pædagogisk-, og ledelsesmæssig udvikling, og deler i hverdagen tiden mellem ledelsesudvikling på Københavns Universitet og selvstændige opgaver.

https://sunachristensen.com

Workshop 2:
GDPR i arbejdsretligt perspektiv

v/ Mathias Bukhave

Kurset tager udgangspunkt i lønmodtagernes rettigheder og arbejdsgivers forpligtelser. Kurset vil bl.a. have fokus på reglerne for arbejdsgivers indhentning af oplysninger, hvordan data skal behandles og hvad skal TR mv. skal være opmærksom på. Der vil også være fokus på arbejdsgiverens videregivelse af persondata i forbindelse med afskedigelser, herunder fx videregivelse af oplysninger til nye arbejdsgivere.

Mathias Bukhave er advokat og ansat i FH siden 2019. Mathias beskæftiger sig med arbejdsret og fører blandt andet sager ved Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Derudover er Mathias ansvarlig for FH’s GDPR-følgegruppe, der følger praksis fra særligt Datatilsynet, og som sender høringssvar fx i forbindelse med udarbejdelse af nye vejledninger.

Workshop 3:
Skab motivation og forandring i din undervisning med en faciliterende tilgang

v/ Arne Stentoft

Hvad skal der egentlig til, for at din undervisning skaber reel forandring? Udover konkrete værktøjer til skabe et befordrende læringsmiljø, får du også en række faciliterings fif – og med denne sammenkogte ret, kan du skabe forandringer.

Vil du gerne skabe et samarbejdsmiljø og en undervisning, som både er varieret, åben for deltagernes input og giver dig og deltagerne mere glæde og læring? Så deltag på workshoppen hvor du på egen krop afprøver lavpraktiske øvelser, løser opgaver og reflekterer over, hvordan du kan bruge faciliterings værktøjerne.

Arne Stentoft har trænet og undervist undervisere og fagspecialister i 27 år. Den faciliterende tilgang har været hans gennemgående tilgang i alle årene – med udgangspunkt i ”Improteknik” og en stadigt voksende faciliteringsværktøjskasse. Han er uddannet skuespiller, master i voksenuddannelse og certificeret som coach og facilitator – se evt. www.potentialehuset.dk.

Workshop 4:
Verdensmålene

v/ Henrik Hansen, Ole Vagn Christiansen og Bibbi Bang

De fleste mennesker har bemærket den kulørte cirkel med de 17 farvefelter, der symboliserer de verdensmål som blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN Topmødet i New York, i 2015. En hidtil uset ambitiøs plan for udvikling og bæredygtighed, for både mennesker og den planet vi bor på. En plan som sætter kursen frem til år 2030, og som kalder på engagement fra os alle.

”Mange mennesker bliver lidt fjerne i blikket, når vi åbner snakken om Verdensmålene på en dansk arbejdsplads, eller ved sociale sammenkomster. Snakken sættes som regel i gang med en underliggende tone af, at det er noget som vedrører udviklingslandene” – siger Forbundsunderviser i 3F, Henrik Hansen.

Vi skal alle vide mere om verdensmålene, så det råder vi bod på i denne workshop. Vi bruger et spil om verdensmålene, som giver en lidt dybere forståelse af verdensmålene og som synliggør de tillidsvalgtes og fagbevægelsens rolle.

Henrik, Ole og Bibbi er alle tre er undervisere i 3F – og de brænder for at udbrede verdensmålene og inspirere til handling.

Workshop 5:
Den bæredygtige underviser - om rollen som underviser med kroppen som medspiller

v/ Mia Hesselberg-Thomsen

Workshoppen har til formål at træne og styrke deltagerens rolle som nærværende og autentisk underviser med udgangspunkt i den nonverbale interaktion i undervisningen.

Under workshoppen vil deltagerne få generelle teoretiske og øvelsesbaserede forståelser af nærvær og autenticitet som betydningsskabende greb i undervisningen samt en forståelse af det autentiske i underviserrollen.  Derudover vil vi arbejde med feedback og specifikke individuelle greb og værktøjer til udvikling af egen underviserrolle efter workshoppen.

Formen er deltageraktiv, sådan at teorier bliver omsat til praksis via konkrete og håndgribelige værktøjer. Disse vil blive afprøvet og indøvet undervejs i workshoppen.

I august 2021 havde Mia fornøjelsen af at holde et interaktivt foredrag på Konventums Pædagogiske Inspirationsdage, hvor nogle af jer muligvis deltog. Det tager hun højde for i workshoppen.

Mia Hesselberg-Thomsen er sceneinstruktør, cand.pæd. i generel pædagogik, ph.d.-studerende samt certificeret i filosofisk samtale (protreptik) hos Ole Fogh Kirkeby. I sit ph.d.-projekt – Om at spille en professionel rolle i andres liv – undersøger Mia betydningen af betydningsfulde lærere. Mia arbejder med udvikling af lederrolleudvikling, er foredragsholder hos Athenas og har siden 2007 været fast tilknyttet Danmarks Radio, hvor jhun arbejder med casting, uddannelse og udvikling af værter, korrespondenter og reportere. Læs evt. mere på actto.dk.

Workshop 6:
Skab motivation og forandring i din undervisning med en faciliterende tilgang

v/ Arne Stentoft

Hvad skal der egentlig til, for at din undervisning skaber reel forandring? Udover konkrete værktøjer til skabe et befordrende læringsmiljø, får du også en række faciliterings fif – og med denne sammenkogte ret, kan du skabe forandringer.

Vil du gerne skabe et samarbejdsmiljø og en undervisning, som både er varieret, åben for deltagernes input og giver dig og deltagerne mere glæde og læring? Så deltag på workshoppen hvor du på egen krop afprøver lavpraktiske øvelser, løser opgaver og reflekterer over, hvordan du kan bruge faciliterings værktøjerne.

Arne Stentoft har trænet og undervist undervisere og fagspecialister i 27 år. Den faciliterende tilgang har været hans gennemgående tilgang i alle årene – med udgangspunkt i ”Improteknik” og en stadigt voksende faciliteringsværktøjskasse. Han er uddannet skuespiller, master i voksenuddannelse og certificeret som coach og facilitator – se evt. www.potentialehuset.dk.

Workshop 7:
Dit bæredygtige arbejdsliv med naturen som ramme

v/ Christel Trøstrup

Denne workshop giver dig mulighed for at udforske dine værdimæssige ståsteder i forhold til et bæredygtigt arbejdsliv. Vi går tur og har undervejs tid til øvelser og refleksioner i de smukke omgivelser omkring Konventum. Imens undersøger vi betydningen af vores egne handlinger i forhold til vores (arbejds)liv. Gennem forskellige øvelser og sansninger vil vi med andre ord nærme os vores egne værdier og ståsteder. Workshoppen lægger op til en refleksiv praksis, hvor du ser indad i forhold til dig selv og dit arbejdsliv, og hvor naturen inddrages som en kilde til inspiration og indsigt.

Workshoppen faciliteres af Christel Trøstrup, som både er forsker og praktiker. Christel har udviklet en forskningsbaseret metode, narrative walking, som hun anvender i sin virksomhed Friborgen. Her arbejder Christel med at støtte ledere og specialister i at finde eget værdisæt i en praksis, hvor naturen spiller en rolle.  Fokus er, at mennesket finder ud af at navigere mellem sit arbejdsliv og sig selv som menneske. Christel er uddannet sygeplejerske, Cand. Pæd. Psyk., Ph.d. fra Københavns Universitet

Workshop 8:
Mission: Black-Out. Udendørs City Escape Game - "Hacker" Mission

Byens kraftværk er blevet hacket af en ukendt gruppe hackere, hvilket har forårsaget en af ​​de største trusler i moderne tid: et total Blackout! Konsekvensen er et fuldstændigt sammenbrud af den moderne verden, som vi kender den. Byens indbyggere er ikke bekendt med situationen, og byen kører allerede nu på nødstrøm.

Dit team har nu 120 minutter til at stoppe hackerne, få genoprettet strømforsyningen og undgå den største katastrofe i moderne historie! Byen er fyldt med dobbelt agenter, som enten er på samme mission eller ude på at hacke og stoppe jer.

Vær forsigtig og stol ikke på nogen!

I er på jeres livs mission som W.I.S.E agenter. Det er nu I skal bestå jeres ultimative test, og redde byen. Tiden er startet og I er byens sidste håb – det ultimative CITY ESCAPE GAME er begyndt!

Workshoppen foregår i Helsingørs gader.

Materialer & Din læring

Efterhånden som der afleveres materialer fra undervisere, vil de blive tilgængelige her, som PDF der kan downloades eller links til eksterne materialer.

GDPR i et arbejdsretligt perspektiv v Mathias Bukhave
Bæredygtig undervisning v Suna Christensen
Skab motivation og forandring v Arne Stentoft
Hvad mener du om proces v Arne Stentoft
Kunst krop og terapi v Christel Trøstrup
Guide til sunde arbejdsrytmer v Camilla Kring
Bæredygtig arbejdskultur v Camilla Kring
Video med 6 myter om senere mødetider i skolen v Camilla Kring
Test din døgnrytme v Camilla Kring
Kronik om senere mødetider i skolen v Camilla Kring
Hjemmeside om døgnrytmer v Camilla Kring

Her vil du finde en opsumering af de væsentligste pointer fra Faglige Forårsdag 2023 og billeder, efterhånden som programmet løbes igennem.

Din læring.pdf

Copyright 2023 – Konventum Uddannelse